Formuer

Lysere udsigter for dansk økonomi - hvis dette bliver opfyldt

5. Dec. 2025
Opdateret: 8. Dec. 2025

Regeringen fremlagde forleden en ny økonomisk redegørelse for udviklingen i dansk økonomi. Den viser, at BNP-vækst falder både næste år og endnu mere året efter. Men selv om tallene ved første øjekast ser dystre ud, så er der grund til optimisme, hvis man graver lidt dybere ned. Det skriver chefredaktør for Økonomisk Ugebrev, Morten Langer, i denne analyse.

Morten Langer, Chefredaktør For Økonomisk Ugebrev
På papiret går det ned ad bakken for dansk økonomi de kommende år. Ifølge regeringens seneste skøn over BNP-udviklingen i dansk økonomi falder væksten fra 2,6 pct. i år til 2, 2 pct. næste år – og 1,6 procent året efter. Umiddelbart ser det negativt ud.

Men graver man ned i tallene, er der faktisk tale om en positiv historie. Den høje vækst i år er nemlig kunstig. Den kommer udelukkende fra Novo Nordisks produktion på udenlandske fabrikker, som ikke giver danske arbejdspladser, og fra en kæmpe stigning i offentlige investeringer, som mest er militærbistand til Ukraine. Heller ikke noget, der skaber arbejdspladser herhjemme.

Når væksten forventes at falde næste år, er det især, fordi vækst i Novo Nordisk er gået i stå. De seneste estimater fra aktieanalytikerne viser, at de forventer samme overskud hos medicinalgiganten næste år som i år. Altså en voldsom opbremsning i den ellers buldrende vækst i salget af vægttabsmedicin.

Også den anden byggeklods, der på papiret har løftet den officielle BNP-vækst i år, vil de kommende år bidrage mindre. Der forventes stadig markant vækst i de offentlige udgifter - med plus 3½ pct. og knap tre pct. de næste år. – til store offentlige investeringer, især pga. forsvar, sundhed og grøn omstilling.

Det såkaldte vækstbidrag fra offentlige udgifter og offentlige investeringer er 0,8 procentpoint og 0,5 procentpoint i år, altså samlet 1,3 procentpoint, og vækstbidraget herfra falder i 2026 til 0,9, og i 2027 til omkring 0,8 procentpoint.

Det interessant er, at hvis man fratrækker vækstbidraget fra offentlige udgifter og investeringer, samt vækstbidraget fra Novo Nordiske salgseventyr, så havde BNP væksten i år været negativ.

Øget privatforbrug
Når BNP-væksten de næste år alligevel er positiv, er det fordi regeringen forventer, at danskerne vil øge deres privatforbrug, trods en aktuel historisk lav forbrugertillid. Vurderingen lyder, at reallønnen er igen positiv, der er lave og stabile prisstigninger, der er solide lønstigninger og regulering af overførsler.

Hertil kommer, at skatte- og afgiftslettelser (bl.a. lavere elafgift, fjernelse af chokolade/kaffe-afgift, moms på bøger mv.) vil styrke købekraften. Det påpeges, at regeringen forventer, at husholdningerne også fremover er forholdsvis forsigtige, så forbrugskvoten kun stiger svagt – men privatforbruget vokser ca. to pct. om året.

Regeringen skriver, at medicinalindustrien, der de seneste år har givet ”meget store” vækstbidrag de seneste år, fortsat skønnes at bidrage positivt, men ”i mindre grad” på grund af skærpet konkurrence på bl.a. vægttabsmedicin og lavere vækst i eksporten til USA. 

Spørgsmålet er, om regeringens økonomer er helt fremme i skoen, i forhold til de mere indsigtsfulde analytikervurderinger, som forventer nulvækst i overskuddet for Novo Nordisk næste år.

Udsigt til solid vækst i Europa
En anden vigtig byggeklods i de positive vækstforventninger er, at der også ses øget eksport fra andre sektorer end medicinalindustrien. Dette flugter rigtig godt med, at der er udsigt til en mere solid økonomisk vækst i Europa de kommende år, i kølvandet på store finanspolitiske lempelser i de fleste EU-lande. Risikoen er, at væksten vil blive fulgt op af stigende renter, som kan ødelægge noget af væksten.

I de store finanshuse er det dog også forventningen, at centralbankerne vil blive endnu mere politiseret af politisk indblanding, fordi staterne, især USA, ikke har råd til højere renter, fordi det vil få den i forvejen store statsgæld til at eksplodere i en rentefælde.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at statens store investeringer i høj grad er indkøb af militærudstyr til at opruste det danske forsvar. I 2027 ventes de offentlige investeringer, mest i militærudstyr, at stige hele femten pct. Da den slags investeringer typisk har et meget højt importindhold, er det ikke noget der ventes at påvirke den indenlandske aktivitet – og altså ikke en dynamo for main street.

Det har man i regeringens økonomisk redegørelse kun delvist taget højde for ved beregningen af det samlede BNP-skøn.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs nyhedsbrev og få flere analyser tilsendt. 

Sidst opdateret: 13:35 • 5 Dec.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:N/A

Flere nyheder