Formuer

Nu er Bettinas formue steget med 100 millioner

25. Nov. 2025
Opdateret: 26. Nov. 2025

Bettina Antitsch overtog en kæmpe ejendomskoncernen, da hendes mand, Michael Antitsch Mortensen, pludselig døde i 2022. Nu er formuen steget med 100 millioner det seneste år. Her er et miniportræt af familien og dens formue.

Nu er Bettinas formue steget med 100 millioner

Bettina Antitsch overtog en stor koncern efter sin mand, da han døde. Foto: pressefoto

Redaktionen
91. Betinna Antitsch (rykker nu pladser ned)

Formue:  2,6 mia. kr. ( 2,5 mia. kr. i 2024)

Ejendomsudvikler-familien Antitsch Mortensens formue er i år steget til 2,6 mia. kr. mod 2,5 mia. kr. for et år siden. 

Opgørelsen afspejler især fremgang i Hybel-koncernen, som sammen med datterselskabet Stenhøj Husene projekterer og bygger enfamiliehuse. Formuen er samlet i M+ Invest–koncernen med Bettina Antitsch Mortensen som eneaktionær og med R+F A/S som ejet af børnene.

Kernen i fremgangen er ejendomskoncernen Hybel: EBITDA-driftsoverskuddet steg fra 73 mio. kr. i 2023 til 98 mio. kr. i 2024, og trods en lidt lavere multipel (11,4 mod 12,5), løftes selskabsværdien til ca. 940 mio. kr. mod ca. 675 mio. kr. året før. 

I M+ Invest-koncernen er der i 2024-regnskabet foretaget negative dagsværdireguleringer af ejendomme på 114 mio. kr. som følge af stigende afkastkrav.  I 2023 var de negative reguleringer på 275 mio. kr. Men værdistigningen af Hybelkoncernen mere end kompenserer for de negative værdireguleringer.

Værdien af ejerandelen i det børsnoterede Flügger på 28,4 procent er stort set uændret i forhold til regnskabet for 2024.

Andre investeringer

M+ Invest ejer og udvikler ejendomme i Horsens, Aarhus m.fl., herunder strøgejendomme samt kontor- og logistikenheder i Horsens og Skanderborg. 

I privat regi ejer Bettina Antitsch Mortensen en helårsbolig i Aarhus og et kystnært sommerhus i Skagen.

R+F A/S indgår i koncernregnskabet og er primært ejet af børnene, mens M+ Invest er ejet af Bettina. I perioden er ejerandelen i Stenhøj øget fra ca. 70% ved årsskiftet til nu
omkring 80%.

Her stammer formuen fra
Formuen er opbygget over en årrække af nu afdøde Michael Antitsch Mortensen i M+-In- vest. Efter ægtefællens død i 2022 drives koncernen nu af Bettina Antitsch Mortensen, der tillige er advokat. 

Hun leder koncernen videre med fokus på ejendomme og boligbyggeri via Hybel og associerede enheder.

Ejermæssigt er langt hovedparten placeret hos Bettina Antitsch Mortensen gennem ejerskabet af M+ Invest. Ved siden af er et selvstændig holdingselskab R+F A/S, der primært er ejet af børnene, men hvor 20 procent er ejet af M+ Invest.

I familien indgår også et selskab, der er ejet af Bettine samt hendes svigerforældre i fællesskab. Her er en bogført egenkapital på 92 mio. kr. Den nuværende konstruktion med M+ Invest som holdingselskab for hendes mange virksomheder og et selvstændigt holdingselskab for børnene er kommet på plads efter Michael Antitsch Mortensens død, og efter afregning af arveafgifter mv. Der er således allerede gennemført et delvist generationsskifte.

Sidst opdateret: 19:55 • 25 Nov.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:

Flere nyheder