Formuer

AI har gjort dem stenrige:To unge svenskere er blandt Europas yngste, selvskabte milliardærer

23. Dec. 2025
Opdateret: 24. Dec. 2025

AI er det nye sort i milliardærbranchen, og trenden har også ramt de unge i Sverige. I november blev den unge svenske AI-researcher, Arvid Lunnemark, dollar-milliardær, og nu følger to andre unge svenskere i hans fodspor, skriver Forbes.

AI har gjort dem stenrige:

De to stiftere af Lovable, Anton Osika og Fabian Hedin. Foto: PR-Lovable

Silla Bakalus
Hvis du har en god idé, så kan du komme langt - især, hvis det er en tech-idé. Det har vi set igen og igen, og især med den nye AI-bølge dukker mange nye milliardærer op. 

Og nu har to unge svenskere skabt opmærksomhed, efter de er blevet nogle af Europas yngste selvskabte milliardærer på netop en opfindelse inden for AI, skriver Forbes. 

Det er de to stiftere af AI-kodeværkstøjet Lovable, 35-årige Anton Osika 26-årige Fabian Hedin, som hver ejer omkring 24 procent af selskabet, der nu har en formue på over 10 milliarder dollars ifølge Forbes. 

Den store formuestigning kommer efter, at Lovable var ude i en ny investeringsrunde, som fik selvskabets værdi til at tredoble i løbet af et halvt år. Selskabets værdi er nu vurderet til knap 42 milliarder kroner. 

Hurtigst voksende i historien
I juli blev det udnævnt til det hurtigst voksende softwareselskab i historien, og torsdag kunne Lovable så annoncere, at selskabet havde rejst 330 millioner dollars i investeringer fra blandt andre CapitalG og Menlo Ventures, som også indeholdt investeringer fra Khosla Ventures, Accel og EQT. 

De nye tal betyder, at Hedin nu kan kalde sig en af Europas yngste, selvskabte dollar-milliardærer. 

Dermed bliver han den anden svensker på kort tid, der får den titel, da AI-researcheren Arvid Lunnemark, som er medstifter af AI kodeværktøjet Cursor, også blev dollar-milliard i november. Der findes kun 12 selvskabte dollar-milliardærer under 30 år i verden, oplyser Forbes. 

Begyndte at kode som 11-årig
Lovable blev stiftet i 2023 af Osika og Hedin. Osika begyndte allerede at kode som 12-årig. Han fik senere et job som teknisk assistent hos Sana Labs, før han blev medstifter af Depict.ai, som var en AI-startup. 

Fabian Hedin startede også tidligt på sit kode-eventyr, nemlig da han var blot 11 år.  Han byggede en server og en hjemmeside, som han solgte for småpenge. Senere udviklede han ifølge mediet Digital systemet Tenfast, som førte ham videre til et job i udvikling hos AI-selskabet Depict, hvor han mødte Osika, som var hans chef. 

"Fabian og jeg har lovet, at en meget stor del af den værdi, vi skaber med Lovable, vil gå til at sikre, at menneskehedens overgang til superintelligent AI sker på en god måde, og at det vil være godt for de mennesker, der lever igennem det," udtalte 35-årige Anton Osika til Forbes i juli.

Sidst opdateret: 17:41 • 23 Dec.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...