Et trecifret millionbeløb. Eller rettere hele 123 millioner kroner.
Så meget endte den nu tidligere topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, med at få med, da han sidste år blevet fyret fra den danske medicinalgigant.
Det skriver DR.
Fruergaard fik lige lidt over 100 millioner kroner samlet ved selve stoppet i løn, pension, goder, bonus og diverse, og så havde han en samlet lønpakke på 22,2 millioner kroner, som han fik frem til august 2025.
Det fremgår ifølge mediet af Novos lønrapport for 2025. Her står der, at Fruergaard havde ret til et opsigelsesvarsel på 12 måneder, og en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 24 måneders grundløn og pensionsbidrag.
Selve fratrædelsesgodtgørelsen udgjorde 42,9 millioner kroner samt 22 millioner yderligere som kompensation for en konkurrenceklausul. Løn, pension, frynsegoder og bonus udgjorde resten af beløbet.
Selve fratrædelsesgodtgørelsen udgjorde 42,9 millioner kroner samt 22 millioner yderligere som kompensation for en konkurrenceklausul. Løn, pension, frynsegoder og bonus udgjorde resten af beløbet.
Lønrapporten er blevet offentliggjort samtidig med det seneste Novo Nordisk regnskab, der udkom tirsdag.
Selv om regnskabet egentlig viser, at Novo Nordisk havde en vækst på seks procent, og en omsætning på lidt over 309 milliarder kroner i 2025, så har aktiemarkedet alligevel reageret negativt og sendt den danske aktie til tælling efter regnskabets offentliggørelse.
Det skyldes blandt andet, at Novo Nordisks vækst i salget af vægttabsmidler gik meget ned gear i fjerde kvartal.
Derudover har markedet reageret negativt på, at Novo Nordisk har spået en større nedgang end forventet til salget i 2026.
Novo-aktien var onsdag formiddag nede med 18 procent til en kurs på omkring 300 kr.










