Formuer

Ukendt milliardær dukkede pludselig op blandt Danmarks 100 rigeste: Her stammer formuen fra

23. Nov. 2025
Opdateret: 26. Nov. 2025

Da Peter Rosholm dukkede op på listen over Danmarks 100 Rigeste første gang for et par år siden, var han ukendt for de fleste. Nu er han røget ni pladser ned ad listen til nummer 96. Læs med her og bliv klogere på, hvor hans formue stammer fra.

Ukendt milliardær dukkede pludselig op blandt Danmarks 100 rigeste:

Peter Rosholm er i år nr. 95 på listen over Danmarks 100 rigeste.

Ejlif Thomasen

Nr. 95 (ni pladser ned)


Formue: 2,4 mia. kr. ( samme som sidste år)


Den hemmelige milliardær Peter Rosholms samlede formue er i 2024 opgjort til omkring 2,38 mia. kr. Ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse udgøres beløbet af en ekstraordinær udlodning på 2.338 mio. kr. i 2023 og yderligere 40 mio. kr. i 2024 fra hans danske holdingselskaber.


Efter salget af biotekvirksomheden Albumedix til Sartorius for omkring 415 mio. pund i 2022 blev Rosholm en ny rigmandsfigur i den danske erhvervselite. Han dukkede op ud af tågerne fra nærmest ingenting. Siden salget har han flyttet hovedparten af sin formue til England.


Det store spring i formuen stammer fra salget af Albumedix, hvor Rosholm var CEO og hovedaktionær. 


Novozymes udspaltede biopharma-delen til Albumedix i 2016, og seks år senere overtog Sartorius hele selskabet for omkring 3,5 mia. kr. Salget udløste en likvid gevinst, som Rosholm først lod ligge i Yusata Invest Holding og Amalso Invest Holding, før midlerne blev udloddet til ham personligt.


Efter udlodningen er de to holdingselskaber efterladt med henholdsvis 31 mio. kr. og minus 7 mio. kr. i egenkapital, mens moderselskabet desuden har en gæld til hovedaktionæren på 39 mio. kr. 


Formuen ligger nu hovedsageligt uden for Danmark, og Rosholm er registreret som bosat i London.


Andre investeringer

Efter exiten fra Albumedix har Rosholm skiftet spor fra klassisk biotekdrift til iværksætteri og opkøb af nye biofremstillings-projekter. Gennem sit britiske foretagende Pictor Biotech har han siden 2024 opkøbt aktiver fra det amerikanske Solar Biotech og senere GPC Bio (Frankrig) samt Eleszto Genetika (Ungarn).


Målet er at skabe en vertikalt integreret platform for syntetisk biologi og bioproduktion – en klassisk ”build and scale”-strategi med Rosholm som stifter og hovedinvestor.


Hans danske selskab Yusata Film ApS blev opløst i 2024, mens Einstein Film, hvor han er minoritetsaktionær stadig eksisterer, men dog med beskeden drift.


Baggrund og formuens oprindelse

Peter Rosholm har en baggrund i Novozymes, hvor han i en årrække ledede biopharma-divisionen. I 2016 udspaltede han aktiviteterne til et nyt selskab, Albumedix, som specialiserede sig i rekombinant humant albumin til lægemiddelproduktion.


Selskabet voksede kraftigt under hans ledelse og blev en af Europas førende biotek-successer. Da tyske Sartorius købte Albumedix i 2022, fremstod Rosholm som den eneste private aktionær og fik en personlig gevinst i milliardklassen.



Sidst opdateret: 17:41 • 23 Nov.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:

Flere nyheder