Formuer

Blandt Danmarks Rigeste:Harald Nyborg-milliardær i opgør mod Salling

Publiceret: 12:14 • 27. jan. 2026
Opdateret: 17:32 • 27. jan. 2026

"Salling og DSK kan ikke lide konkurrence. De påstår, at Harald Nyborg, Hi Five og Big Dollar er dagligvarebutikker. Det er der vist ingen, der ved deres fulde fem vil være enige i." Sådan lyder det fra Harald Nyborg-ejer, Erling Daell, der nu går i krig mod Salling Group, som gentagne gange har klaget over hans lavprisbutikker.

Blandt Danmarks Rigeste:

Erling Daell. Foto: PR/ DI

Silla Bakalus
Det har ikke været lige let for indehaverne af lavpriskæderne Hi Five og Big Dollar at drive deres butikker det seneste år, for de er blevet mødt af massevis af klager fra blandt andre Salling Group. 
Men det må stoppe, mener Harald Nyborg-ejer Erling Daell i Finans. 
"Debatten har været for ensporet. Så nu kommer vi på banen, da beslutningstagere har brug for at høre den anden side, så der ikke bliver lavet lovgivning baseret på en  side af sagen," udtaler han til mediet. 
Erling Daell ejer sammen med sin bror foruden Harald Nyborg også lavpriskæderne Jem & Fix og Hi Five. Brødrene er nummer 22 på listen over Danmarks 100 rigeste med en samlet formue på 9,9 milliarder kroner.   
Og det er særligt sidstnævnte, der ifølge Finans, er blevet klaget over.
Klagestorm fra Salling Group
Både Hi Five og den finskejede kæde Big, Dollar, har oplevet en klagestorm fra særligt Salling Group, men også fra de samvirkende købmand (DSK) og Coop Danmark.  
En af sagerne endte med, at planklagenævnet vurderede, at en Big Dollar butik i Brønderslev i strid med reglerne solgte for mange dagligvarer. 
Nogle frygter ifølge Finans derfor, at sagen kan danne præcedens. 
I et LinkedIn opslag adresserer Erling Daell klagerne yderligere: 
"Salling og DSK kan ikke lide konkurrence. De påstår, at Harald Nyborg, Hi five og Big Dollar er dagligvarebutikker. Det er der vist ingen, der ved deres fulde fem vil være enige i. Får Salling og DSK ret, vil det medføre højere priser for forbrugerne, at en del kæder må skære i deres sortimenter - og at vi vil se en begrænset konceptudvikling og mindre variation i dansk detailhandel fremadrettet," skriver han. 
Det er forøvrigt ikke mange uger siden, at en anden lignende sag vakte opsigt, da De Samvirkende Købmænd meddelte, at man ville trække Harald Nyborgs butik i Hobro i retten, da der sælges chokolade og sodavand i butikken. Søgsmålet handler om, hvorvidt butikken overholder planloven ved at sælge dagligvarer. 
Du kan læse den historie her.
Loading ads...