Formuer

Landmandssøn gik sine egne veje og blev milliardær:Rigmands formue i kæmpe fald

12. Jan. 2026
Opdateret: 12. Jan. 2026

Vindmølle- og solcellemilliadæren Knud Erik Andersens formue har taget et af de største procentvise fald blandt milliardærerne i 2025. Den lidt pressesky rigmand har næsten fået halveret sin formue og og er røget ud af top ti og helt ned på en 23. plads blandt landets 100 rigeste. Men hvorfor er det gået så galt?

Landmandssøn gik sine egne veje og blev milliardær:

Knud Erik Andersen har oplevet et kæmpe fald i sin formue. Foto: European Energy/ PR

Silla Bakalus
Han er vokset op på en gård på Lolland med en far, der var landmand. Men Knud Erik Andersen gik sine egne veje. Han ville være ingeniør, startede på DTU og fik meget hurtigt interesse for vindmøller. Dengang, hvor det endnu ikke rigtig var en ting. 
Interessen varede ved, og allerede under studiet startede han sin egen virksomhed, Sentic, der udviklede styresystemer til vindmølleindustrien. Og siden gik det slag i slag. 
Knud Erik Andersen stiftede den ene virksomhed efter den anden, og han har faktisk altid drevet egen virksomhed.
"Det spiller helt klart ind, at jeg er opvokset på en gård; det var mere naturligt for mig at etablere en virksomhed end at tage et job," fortalte den dengang 59-årige milliardær til bladet CXO-ejerleder tilbage i 2019. 
Og i mange år er det da også gået forrygende. Især har Knud Erik Andersen haft succes med virksomheden European Energy, som blev en pioner indenfor sol- og vindenergi. 
Successen blev så stor, at han langsomt er kravlet op ad listen over Danmarks 100 rigeste. I 2024 lød formuen på 17 milliarder kroner, hvilket fik placeret Knud Erik Andersen helt i top 10 - på en niende plads.
En del af successen skyldes blandt andet, at han var en af de første herhjemme til at satse på solenergibranchen.
Men det seneste år har været en vild rutsjetur for energibranchen, og det har også ramt Knud Erik Andersens investeringer. 
Hans formue er næsten blevet halveret til 9,9 milliarder kroner og han er røget ned som nummer 23 på listen over Danmarks 100 rigeste. 
Lyt med i vores podcast Danmarks Rigeste og hør, hvorfor det er gået så skidt for Knud Erik Andersen. Du kan også høre mere om, hvad han har tjent sine penge på - ligesom vi også runder flere af de andre store formuetab og formueforøgelser. 

Sidst opdateret: 20:24 • 12 Jan.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...