Formuer

Kommer i fornemt selskab:Nu er Beyonce blevet dollar-milliardær

30. Dec. 2025
Opdateret: 30. Dec. 2025

Der er mange måder at blive milliardær på. Det er den amerikanske sangerinde Beyonce et eksempel på. Hun har netop fået status af dollarmilliardær, skriver Forbes.

Kommer i fornemt selskab:

Beyonce har siden 2010 sørget for, at hun selv tjener mest på sin karriere. Foto: Parkwood Entertainment / PR

Silla Bakalus
Der var en, der var to, der var tre, der var fire. Og nu er der fem. Sangerinden Beyonce er nemlig blevet dollarmilliardær. Og dermed er hun den kun femte sanger eller musiker, der opnår den status, skriver Forbes. 

44-årige Beyonce, der er født og opvokset i Texas, slog igennem som sangerinde i hitgruppen Destiny's Child i slutningen af 90’erne. Efterfølgende har hun gjort karriere som solosangerinde, ligesom hun også har haft en del roller som skuespiller - blandt andet i filmene 'BDay' og 'Dreamgirls'. 

Derudover har hun også stået bag tøjmærket House of Deréon sammen med sin mor. 

Beyonce har derudover tjent en del penge på at turnere - blandt andet indbragte hendes store ‘The Renaissance World Tour’ i 2023  næsten 600 millioner dollars, ifølge Forbes.
 
Dertil kommer, at Beyonce også udgav et nyt album i 2024 - et country album - som førte til nye kommercielle samarbejder, ligesom endnu en kæmpe turné i 2025 endnu engang fik millionerne til at rulle ind. 

Faktisk blev den seneste turné udnævnt til verdens højst indbringende turné i 2025, hvilket altså har hjulpet til med at give Beyonce hendes nye titel. 

Ifølge Forbes har en medvirkende faktor til Beyonces succes været, at hun i 2010 skabte sit eget selskab Parkwood Entertainment, hvor hun selv besluttede at stå for sin karriere. Selskabet udgiver hendes musik, står bag hendes turnéer og laver dokumentarer. 

Beyonce er den kun femte musiker eller sangerinde, der opnår den titel. De fire andre er hendes mand, rapperen Jay-Z, sangerinden Taylor Swift, rock-legenden Bruce Springsteen samt sangerinden Rihanna.

Sidst opdateret: 10:30 • 30 Dec.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...