Kan du huske balladen om Irma-lukningen, der udløste en hamstring af Irma-net, som pludselig blev solgt til overpris på den blå avis?
Nu finder noget lignende sted i store dele af verden. Billige indkøbsnet fra det amerikanske discount supermarked Trader Joe’s er pludselig blevet et verdenshit - især i Storbritannien, skriver flere britiske og amerikanske medier.
Nu finder noget lignende sted i store dele af verden. Billige indkøbsnet fra det amerikanske discount supermarked Trader Joe’s er pludselig blevet et verdenshit - især i Storbritannien, skriver flere britiske og amerikanske medier.
Faktisk er hypen så stor, at brugte indkøbsnet nu sælges for op mod 10.000 dollars for bestemte modeller på eBay og andre brugt-portaler.
Ifølge Independent kan hypen skyldes, at taskerne er blevet en form for socialt symbol.
Det britiske medie undrer sig ligesom mange andre over trenden med, at taskerne ses på mange arme rundt omkring i Storbritannien, når ingen af Trader Joe’s 600 butikker ligger i Storbritannien.
Ifølge Independent har trenden endda spredt sig til, at britiske turister nu har lange indkøbslister med sig til USA for alle mulige produkter fra Trader Joe’s, hvilket får mediet til at udnævne Trader Joe’s til en slags influencer.
Også det amerikanske finansmedie Wall Street Journal har valg at skrive om taske-fænomenet. De har udnævnt Trader Joe’s indkøbsnet til at være blevet en slags international status symbol, som er blevet et hit fra Seoul til Melbourne.
Mediet har også fået fat i en lektor fra universitet Yales afdeling for miljø, Michelle Gabriel, der mener, at netop det faktum, at taskerne er svære at få fat i andre steder end i USA, gør dem eftertragtede.
"Det skaber allerede en knaphed, som i en verden med let og tilgængeligt overforbrug kan bruges til at tjene status," udtaler hun til Wall Street Journal ifølge USA Today
Også hos USA Today har man skrevet om fænomenet med de billige amerikanske tasker, der normalt kan erhverves til tre dollars stykket. Ifølge mediet har man kunnet se taskerne være til salg på forskellige salgsportaler for priser op til 10.000 dollars svarende til 64.000 kroner.










