Formuer

Blev milliardærer efter god idé fra USA:Stenrig dansk familie får kæmpe hug i formue

14. Jan. 2026
Opdateret: 14. Jan. 2026

Det er ikke kun børsmarkedet, der lider tab grundet Rockwools problemer i Rusland. Også familien bag Rockwool - den i offentligheden forholdsvis ukendte familien Kähler - bliver voldsomt ramt på formuen, der de seneste måneder er skrumpet med flere milliarder kroner.

Blev milliardærer efter god idé fra USA:

Rockwool begyndte i 1937. Tv ses produktionen i de tidlige år. Th ses Rockwools bestyrelsesformand Thomas Kähler, da han i 2021 modtog årets ved særpris Sustainability Awards 2021 i Børssalen. Foto: Rockwool/ PR

Silla Bakalus
3,7 milliarder kroner. Så meget har den for mange relativt ukendte familien Kähler samlet set mistet i formue siden efteråret.
Sådan lyder beregningen fra Ejlif Thomasen, der er journalist og tidligere revisor, og som hvert år står for beregningerne på listen over Danmarks 100 rigeste, som bliver lavet af Økonomisk Ugebrev.
Mens familien Kähler i efteråret kunne notere sig for en formue på 12,7 milliarder kroner, der gav dem en plads som nummer 18 på listen over Danmarks rigeste familier, så er formuen nu skrumpet til 9 milliarder kroner, vurderer Ejlif Thomasen.

Det sker efter flere nedjusteringer de seneste måneder blandt andet grundet situationen i Rusland, men tirsdagens aktielussing til Rockwool sendte familiens formue de sidste 0,9 milliarder kroner kroner ned.

Nedtur på børsen
Tirsdagens nedtur på børsen skyldes, at Rockwool meddelte, at virksomhedens fire russiske fabrikker var blevet sat under administration af de russiske myndigheder.
Selv om familien Kähler i dag holder sig forholdsvis ude af mediernes spotlys, så har familien i generationer haft både magt og indflydelse i Danmark, da den i årtier har været blandt Danmarks Rigeste.
Historien om Rockwool startede for 89 år siden, hvor man for første gang lavede den nu verdenskendte stenuld på fabrikken i Hedehusene ved Roskilde. Det er der, hvor Rockwool har hovedsæde i dag. 
Familien Kähler har været med hele vejen. Egentlig starter historien om familien Kähler i midten af 1800-tallet, hvor Gustav Kähler startede et teglværk. Efterfølgende generationer fortsatte med at skabe ny industri, og i 1909 erhvervede Valdemar Kahler en grusgrav på Omø. Han indgik et partnerskab med murermester Henrik
Johan Henriksen omvirksomheden ”Korsør Stenforretning”.
Idéen kom fra USA
I 1935 var Henriksens søn, Finn Henriksen, på en studietur til USA. Her blev han inspireret til at lave stenuld. Vel hjemme foreslog han ideen for sin far og Valdemar Kähler.
Virksomheden betalte 5.000 dollars for en amerikansk licens til at producere stenuld i Danmark, og så var grundstenen for Rockwool lagt. Og to år efter var fabrikken og produktionen altså en realitet. Kort tid efter udvidede man til fabrikker i både Sverige og Norge, og allerede i 1939 producerede fabrikken i Hedehusene alene 2.000 ton Rockwool om året.
I 1948 blev civilingeniøren Gustav Kähler direktør for Rockwool, og ti år senere overtog hans søn, Claus Kahler, direktørposten.
I 1962 valgte familien Henriksen og familien Kähler at dele koncernen, så Kähler-familien fik ansvaret for Rockwool i selskabet I/S Kähler & Co., mens Henriksen-familien overtog en række andre aktiviteter, herunder grusgrave, cement produktion, og det de virkelig er kendt for, nemlig gasbeton i virksomheden H+H.
Claus Kähler var topchef for Rockwool i 22 år frem til 1980 og var måske den mest kendte af Rockwools direktører. Det var også under ham, at Rockwool ekspanderede vildt og blev en vidensvirksomhed.

Øgede antallet af fabrikker
I 1987 blev næste generation af Kähler familien sat i spidsen for koncernen - nemlig Tom Kähler. Han var direktør for Rockwool i 17 år, og i den tid øgede man antallet af fabrikker fra seks til 14 - herunder i udlandet. 
I 1999 fik Rockwool sin første fabrik i Rusland - nær Moskva, i 2005 købte man en fabrik i Vyborg i Rusland, i 2010 købte Rockwoolen fabrikken i russiske Troitsk, mens man i 2012 udvidede med endnu en fabrik i Elabuga i Rusland.
I slutningen af 90’erne kom Rockwool på børsen, men familien Kähler ejer stadigvæk den dag i dag en betydelig aktiepost på over 20 procent. Dertil kommer, at Rockwool-fonden ejer en betydelig portion aktier i Rockwool.
Sidst opdateret: 08:38 • 14 Jan.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...