Investering

Aktien stiger:Optur for Ørsted efter sejr i USA

13. Jan. 2026
Opdateret: 13. Jan. 2026

Energiselskabet Ørsted har igen fået medvind på børsen, efter Ørsted mandag vandt en vigtig sejr i USA. Tirsdag stiger aktien.

Aktien stiger:

Ørsted fik et dyk efter Trumps melding. Foto: PR/ Ørsted-

Silla Bakalus
Dårlige nyheder blev forvandlet til gode, da Ørsted mandag fik grønt lys for at fortsætte sit store havvindmølleprojekt Revolution Wind i USA.

Det har nemlig allerede tirsdag formiddag fået Ørsted-aktien til at stige med mere end 5 pct. 
Det var en amerikansk dommer, der gav den danske energikæmpe lov at fortsætte, efter projektet ellers var blevet sat på pause i december, skriver Ørsted i en pressemeddelelse. 
Ørsted havde bragt sagen for distriktsdomstolen for Washington DC, som altså mandag gav Ørsted og Revolution Wind medhold i, at arbejdet kunne fortsætte. 
Sagen er dog ikke endelig slut, da der fortsat er en underliggende retssag, hvor påbuddene dateret den 22. august 2025 og den 22. december 2025 om at suspendere anlægsarbejdet anfægtes.
Revolution Wind oplyser i en pressemeddelelse, at man vil tage stilling til, hvordan man bedst muligt kan samarbejde med den amerikanske administration for at finde en “hurtig og holdbar løsning".
Revolution Wind er et 50/50-joint venture mellem Global Infrastructure Partners’ Skyborn Renewables og Ørsted.  
Dommeren afgørelse er særdeles godt nyt for Ørsted, der havde milliarder på spil i sagen, da Revolution Wind er 87 pct. færdiggjort.
Ørsteds administrerende direktør Rasmus Errboe er da også særdeles tilfreds med afgørelsen. 
"Vi er tilfredse med, at Revolution Wind for anden gang har fået rettens ord for, at vi må fortsætte arbejdet. Vi havde forberedt os på en række risikoscenarier, så da vi kort før jul uden varsel modtog ordren om at stoppe arbejdet, var vi klar og kunne med det samme aktivere vores handlingsplan," skriver han i en skriftelig kommentar til Børsen.
Sidst opdateret: 21:31 • 13 Jan.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...