NATO har nu meddelt, at man har påbegyndt planlægningen at alliancens nye ”arktiske mission”, og den nye dansk-grønlandsk-amerikanske arbejdsgruppe om Grønland har påbegyndt sit arbejde.

Nok så vigtigt for dennes muligheder for succes, er den fra amerikansk side ledet af U.S. State Department og ikke folk fra det Hvide Hus. Udenrigsminister Marco Rubio udtalte i sidste uge ved sin offentlige høring i Senatet at ”We are in a good place right now.....and I think we have in place a process that is going to bring us to a good outcome”.

Så langt så godt for den danske regerings bestræbelser på at etablere en forhåbentligt langstrakt diplomatisk proces, som kan holde Trump Administrationen engageret indtil i hvert fald den republikanske primærvalgssæson er overstået til maj-juni, og potentielt helt til midtvejsvalget, hvor selv GOP-medlemmer af Kongressen forventeligt vil finde en større vilje til at konfrontere Trumps geopolitiske fantasier.

Samtidigt synes der på kort sigt etableret et bedre politisk sammenhold i Rigsfællesskabet, og potentielle fremtidige ”finansielle tilbud til Grønland” fra Trump Administrationen vil nu givet blive afvist i både Nuuk og København.

Ingen politisk chance
Her bør det yderligere understreges, at Repræsentanternes Hus i denne uge kun med det mindst mulige flertal formåede at undgå endnu en nedlukning af store dele den føderale regering. Med en sådan knivskarp balance i Kongressen kan det med sindsro forudses, at der ingen politisk chance i 2026 er for at et Kongres flertal ville bevillige amerikanske skatteyder penge til at ”købe Grønland”.

Trump er stadig nøglepersonen, og han vil fortsat være USA’s præsident i endnu tre år, så selv professionelt tilrettelagte diplomatiske processer er ingen garanti for, at han ikke på et tidspunkt igen gør Grønland til et stridspunkt.

Det er den konstante politiske risiko en amerikansk præsident som Donald Trump giver en allieret som Danmark. Der er dog flere gode grunde til at forvente, at skulle den amerikanske præsident igen se sig lun på Grønland, vil han ganske som i Davos blive tvunget på tilbagetog igen.

Trumps Grønlands-fetish
For det første er hans Grønlands fetish – hvad enten den militære eller finansielle version – ekstremt upopulær blandt amerikanske vælgere. Det vil betyde stadigt mere på den hjemlige politiske front, hvor Trumps vælgeropbakning allerede er faldende i et midtvejsvalgår.

For det andet viste EU i dagene op til Davos, at man – når man som i dette tilfælde med den territoriale integritet af et medlemsland på spil ikke har noget valg – kan beslutte de nødvendige økonomiske modsvar imod Donald Trump.

Der er ingen tvivl om, at såfremt de amerikanske ekstratariffer på ti procent mod Danmark og andre udvalgte EU-medlemmer var trådt i kraft den 1. februar, så ville EU have svaret hårdt igen med formentligt den €93mia store tarifpakke på amerikansk eksport først diskuteret inden Turnberry handelsaftalen faldt på plads sidste sommer.

Det ville have igangsat en potentiel gensidigt ødelæggende handelskrig mellem EU og USA, da Trump sikkert ville have gengældt EU tariffer, og EU ville så også klargøre sit Anti-Coercion Instrument. Det scenario ville have gjort ondt på EU.

Men ville også have udstillet Trump som villig til at påføre den amerikanske økonomi markant økonomisk skade, blot for at udleve sin geopolitiske Grønlands fantasi. Det er næppe en situation den marginale globale investor med amerikanske aktiver i porteføljen ville acceptere.

Derfor synes det overvejende sandsynligt at en transatlantisk handelskrig over Grønland ville have medført en accelerering af salget af dollar baserede aktiver. Dette ville igen have påført Donald Trump uacceptable høje politiske omkostninger, såfremt han havde fortsat sin kurs – ganske som vi så det overfor Kina i april 2025, nu blot med en langt lavere smertetærskel.

Væsentligt her er det, at den amerikanske økonomi næppe i de kommende måneder eller år vil være markant stærkere end i dag, og Donald Trump derfor også i fremtiden vil være politisk sårbar overfor en negativ global markedsreaktion foranlediget af hans ideer om Grønland. Verdens finansielle markeder er derfor nok Danmarks vigtigste allierede også i fremtiden.

Denne artikel er bragt i ØU Finans søndag. 

Få flere nyheder fra Økonomisk Ugebrev ved at tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her.