Formuer

Har været kongelig ejendom:Gods til salg for 150 millioner

1. Jan. 2026
Opdateret: 2. Jan. 2026

Et tidligere kongeligt gods er kommet til salg for 150 millioner kroner. Mægler melder om stor interesse.

Har været kongelig ejendom:

Algestrup Gods: Foto: Google Streetview/ Screendump

Redaktionen
Har du haft held på aktiemarkedet, vundet i lotto eller bare været en god købmand, så er det nu, du kan slå til, hvis du vil være ejer af et tidligere kongeligt gods. 

Dermed kan du hoppe med på den tendens, som især er set de senere år, hvor danske rigmænd i stor stil har opkøbt flere af landets godser. 

Det er godset Algestrup Gods ved Kalundborg, der netop er blevet sat til salg ved Berg Risager, der er indehaver af Nybolig Landbrug, skriver TV2 Øst. 

Prisen for herligheden, der oprindeligt blev opført i 1756 af Frederik Adeler, er den nette sum af 149, 8 millioner kroner. Godset brændte dog ned i 1800 tallet og blev senere genopbygget, og var i en periode ejet af Kronen.  

Med i prisen får du dog  71 værelser, der er opdelt på 630 kvadratmeter bolig samt 404 hektar jord. 

Selve hovedbygningen er opdelt i fire lejemål, og derudover er der hele 12 yderligere lejemål, der hører til stedet. 

Ifølge Berg Risager har der været stor interesse for godset:  

"Det overrasker mig egentlig ikke, men det er meget glædeligt. Jeg har fået flere henvendelser fra både ind- og udland," siger han til TV2 Øst. 

Køber du godset, der ligger mellem Føllenslev, Havnsø og Eskebjerg i Nordvestsjælland, kan du så også fornøje dig med historien om, at det altså tidligere har været ejet af kongehuset. 

Godset har dog de seneste år været ejet af først familien Lemvigh siden 1867 og dernæst af landmanden Poul Henrik Prahl siden 2021, som også ejer Smakkerup Gods. 

Sidst opdateret: 09:07 • 1 Jan.
Kildeinformation:
Kilde:N/A
|
Billede:
Loading ads...