Denne artikel er oprindeligt bragt i Økonomisk Ugebrev Finans. Vil du have flere nyheder fra Økonomisk Ugebrev, så tilmeld dig ØU's nyhedsbrev her.
78 pct. af investeringsstrategierne i Danske Bank Asset Management fik sidste år et bedre afkast end aktiemarkedet – og altså det indeks, investeringsfondene skal følge og helst slå på afkastet.
78 pct. af investeringsstrategierne i Danske Bank Asset Management fik sidste år et bedre afkast end aktiemarkedet – og altså det indeks, investeringsfondene skal følge og helst slå på afkastet.
Resultaterne vidner om bankens stærke evner inden for investeringer i et meget turbulent 2025, lyder det frit oversat fra investeringsdirektør Thomas Otbo i et opslag på LinkedIn.
”Dette er et klart bevis på vores stærke investeringskapacitet, der skaber værdi for kunderne i et udfordrende år, præget af betydelig geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed,” siger Danske Bank Asset Managements CIO, Thomas Otbo, der også takker kunderne for deres tillid.
I bunden af teksten på opslaget nævnes det diskret, at afkastresultaterne i hans analyse er baseret på afkasttal før omkostningerne til Danske Bank-koncernen. Netop dette er noget nær en helligbrøde i den globale investeringsbranche, hvor man altid måler afkast op mod benchmark efter omkostninger til kapitalforvalteren selv – i dette tilfælde til Danske Bank-koncernen.
”Dette er et klart bevis på vores stærke investeringskapacitet, der skaber værdi for kunderne i et udfordrende år, præget af betydelig geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed,” siger Danske Bank Asset Managements CIO, Thomas Otbo, der også takker kunderne for deres tillid.
I bunden af teksten på opslaget nævnes det diskret, at afkastresultaterne i hans analyse er baseret på afkasttal før omkostningerne til Danske Bank-koncernen. Netop dette er noget nær en helligbrøde i den globale investeringsbranche, hvor man altid måler afkast op mod benchmark efter omkostninger til kapitalforvalteren selv – i dette tilfælde til Danske Bank-koncernen.
Promoveringen af de gode investeringsafkast uden omkostninger møder skarp kritik fra flere uafhængige investeringseksperter.
”Den metodik, som vi anvender ved bedømmelse af pensionsselskabernes investeringsafkast, er naturligvis at se på, om man efter omkostninger har slået det relevante benchmark. Så derfor er Danske Bank Asset Managements anprisning af deres egne resultater ikke valid. De har altså 87 pct. af strategierne, som helt eller delvist har kunnet betale kundernes omkostninger til Danske Bank. Men hvor mange investeringsfonde, der reelt har givet et merafkast til kunden, siger indlægget intet om,” siger Gert Nielsen, partner i BEDSTpension.
”En almindelig privat investor kan jo ikke bruge sådan en sammenligning til noget som helst. Det interessante for dem er, hvad de får, og det er afkast efter omkostningerne til Danske Bank. Det kan jo være ret dyrt at investere aktivt og slå sit benchmark, og den oplysning forsvinder helt i dette opslag,” siger Henrik Frydenborg Hansen, der driver Indeksinvest.
LÅNTE FJER?
Man behøver ikke kigge længere end til Danske Banks hjemmeside for at forstå eksperternes pointer. F.eks. fonden Danske Invest Mix 50, som må antages at bestå af halvdelen aktier og obligationer, gav sidste år et afkast på 5,4 pct. mod et benchmarkafkast på 5,7 pct., ifølge faktaarket, altså efter omkostninger til Danske Bank.
Det var altså sidste år en taberstrategi for kunderne i forhold til benchmark. Trækkes omkostningerne til Danske Bank fra fondens officielle afkast, ser det hele meget bedre ud i kundernes øjne. Men de har stadig ikke fået noget for de 1,22 pct., de har betalt Danske Bank Asset Management for at forsøge at slå benchmark.
Men afkastet ser bedre ud: 5,4 pct. plus 1,2 pct. giver 6,6 pct. over et benchmark på 5,7 pct. Det samme gælder flere andre fonde i Danske Bank, herunder Mix-fondene. Ugebrevet har forsøgt at få Danske Bank til at forklare, hvorfor banken viser afkasttallene på den måde. Men presseafdelingen vil hverken fremlægge analyser eller oplyse, hvordan de benchmark, som fondene skal slå, er sammensat. Danske Bank har nemlig selv opfundet sine helt egne benchmark, som man ikke kan se sammensætningen af.
”Der er allerede en alarmklokke, der ringer, når de bruger deres egne selvopfundne benchmark. Når de så samtidig tager deres egne omkostninger ud af deres undersøgelse, så kommer kunden dobbelt bagud på point. Det forekommer ikke retvisende,” siger Dan Løkke, direktør i PartnerFinans Invest.
Økonomisk Ugebrev spurgte i denne uge Danske Bank, om man mener, at afkasttallene giver værdi for kunderne. Vi har også spurgt, hvad det virkelige billede er ved en analyse af afkast efter omkostninger, som alle den finansielle branche normalt anvender. Men banken ønsker ikke at svare på nogle af spørgsmålene. Ej heller om det ikke er at betegne som falsk markedsføring.
Du kan tilmelde dig ØU's nyhedsbrev her.
”En almindelig privat investor kan jo ikke bruge sådan en sammenligning til noget som helst. Det interessante for dem er, hvad de får, og det er afkast efter omkostningerne til Danske Bank. Det kan jo være ret dyrt at investere aktivt og slå sit benchmark, og den oplysning forsvinder helt i dette opslag,” siger Henrik Frydenborg Hansen, der driver Indeksinvest.
LÅNTE FJER?
Man behøver ikke kigge længere end til Danske Banks hjemmeside for at forstå eksperternes pointer. F.eks. fonden Danske Invest Mix 50, som må antages at bestå af halvdelen aktier og obligationer, gav sidste år et afkast på 5,4 pct. mod et benchmarkafkast på 5,7 pct., ifølge faktaarket, altså efter omkostninger til Danske Bank.
Det var altså sidste år en taberstrategi for kunderne i forhold til benchmark. Trækkes omkostningerne til Danske Bank fra fondens officielle afkast, ser det hele meget bedre ud i kundernes øjne. Men de har stadig ikke fået noget for de 1,22 pct., de har betalt Danske Bank Asset Management for at forsøge at slå benchmark.
Men afkastet ser bedre ud: 5,4 pct. plus 1,2 pct. giver 6,6 pct. over et benchmark på 5,7 pct. Det samme gælder flere andre fonde i Danske Bank, herunder Mix-fondene. Ugebrevet har forsøgt at få Danske Bank til at forklare, hvorfor banken viser afkasttallene på den måde. Men presseafdelingen vil hverken fremlægge analyser eller oplyse, hvordan de benchmark, som fondene skal slå, er sammensat. Danske Bank har nemlig selv opfundet sine helt egne benchmark, som man ikke kan se sammensætningen af.
”Der er allerede en alarmklokke, der ringer, når de bruger deres egne selvopfundne benchmark. Når de så samtidig tager deres egne omkostninger ud af deres undersøgelse, så kommer kunden dobbelt bagud på point. Det forekommer ikke retvisende,” siger Dan Løkke, direktør i PartnerFinans Invest.
Økonomisk Ugebrev spurgte i denne uge Danske Bank, om man mener, at afkasttallene giver værdi for kunderne. Vi har også spurgt, hvad det virkelige billede er ved en analyse af afkast efter omkostninger, som alle den finansielle branche normalt anvender. Men banken ønsker ikke at svare på nogle af spørgsmålene. Ej heller om det ikke er at betegne som falsk markedsføring.
Du kan tilmelde dig ØU's nyhedsbrev her.
